Tredje bog i serien om Nana Storm - de to første er "Ole Lukøjes bror" og "Englesøvn"
De seneste fem år er to unge kvinder fundet døde af en overdosis kokain i juni måned.
Dødsfaldene har aldrig været kædet sammen eller efterforsket som drab, selv om de unge kvinders skæbne går under betegnelsen ‘Nattergalemordene’.
Denne sommers ‘Nattergalemord’ lader tilsyneladende vente på sig. Imidlertid er en ung kvinde meldt savnet natten mellem lørdag og søndag efter en bytur.
Wibe har en dårlig fornemmelse.
Sideløbende kører den unge efterforsker Sisse sin egen private efterforskning i det skjulte. Hun har sat sig for at finde ud af, hvad der skete med hendes bedste veninde, der nu er savnet på sjette år.
Nana Storm, kriminolog, er netop hjemvendt fra en jordomrejse og møder ind på sin første arbejdsdag i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.
Er der en overset sammenhæng mellem de unge kvinders død? Er de nøje udvalgt? Er de blot født under en uheldig stjerne? Eller er der en uopdaget seriemorder derude i de lyse sommernætter?
I begge efterforskningerne tegner der sig langsomt et foruroligende mønster, som ingen på nogen måde kunne have forudset.